Mandag har Nasas rumsonde Orisis-Rex indsamlet sine første prøver fra asteroiden Bennu, som hvert sjette år passerer Jordens bane på vej rundt om solen.
* Nasa opsendte den ubemandede rumsonde i august 2016. Det var forventet, at den efter to års rejse ville nå frem til Bennu. Efter planen skal rumsonden igen lande på Jorden i 2023.
* Osiris-Rex medbringer syv kameraer og måleinstrumenter, der skal undersøge Bennus kemiske bestanddele, mineralogi og geologi.
* Desuden skal Osiris-Rex indsamle prøver af Bennus overflade. Målet er mindst 60 gram støv og sten - i bedste fald to kilo.
* Missionen vurderes at koste 800 millioner dollar svarende til knap 5,3 milliarder kroner.
* Bennu - opkaldt efter en mytologisk fugl fra det gamle Egypten - er 500 meter i diameter og blev opdaget så sent som i 1999.
* Kun ét andet rumfartøj er tidligere vendt tilbage til Jorden med prøver fra en asteroide. På grund af en række problemer blev der dog indsamlet mindre end et milligram materiale.
* Astronomerne kender over 500.000 asteroider i vores solsystem, hvoraf de 7000 kaldes "nærjordsobjekter". 1714 er "potentielt farlige", fordi de med tiden kan ramme Jorden.
Kilder: Nasa, AFP.
/ritzau/