91.539 personer har i år søgt ind på en videregående uddannelse, hvilket er 3205 færre end sidste år.
Det svarer til et fald på omkring 3 procent i forhold til det rekordstore antal, der søgte ind i 2016.
Derfor har de fleste uddannelser i procent fået færre førsteprioritetsansøgninger end sidste år.
De uddannelser, der trods det overordnede fald i ansøgere, alligevel har fået flere er:
1. Medicin: 3797 ansøgere er en stigning på 9 procent.
2. Bygningskonstruktør: 1391 ansøgere er en stigning på 7 procent.
3. Civilingeniør: 3336 ansøgere er en stigning på 4 procent.
4. Datamatiker: 1333 ansøgere er en stigning på 3 procent.
5. Diplomingeniør: 3731 ansøgere er en stigning på 1 procent.
De uddannelser, der nominelt har flået flest ansøgninger er:
1. Pædagog: 6.792 ansøgere (fald på 6 procent).
2. Sygeplejerske: 5.337 ansøgere (fald på 2 procent).
3. Medicin: 3797 ansøgere (stigning på 9 procent).
4: Diplomingeniør: 3731 ansøgere (stigning på 1 procent).
5: Civilingeniør: 3336 ansøgere (stigning på 4 procent).
Den uddannelsesinstitution, der har oplevet den største procentuelle fremgang er IT Universitet.
Her har 198 personer flere end sidste år søgt ind, hvilket er en stigning på 39 procent.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
/ritzau/