I løbet af 2016 og 2017 har Havarikommissionen for Vejtrafikulykker undersøgt 24 ulykker for at få et nærmere indblik i, hvorfor knallertulykker sker.
Resultatet var blandt andet, at ud af de 24 knallertkørere havde 16 enten ikke hjelm på, eller også røg hjelmen af i ulykken, fordi den ikke var spændt.
Generelt er risikoen for at komme til skade eller blive dræbt høj, når man kører på en lille knallert. Læs mere om dette her:
* Fra 2008 til 2017 er der sket et fald i andelen af køreture med en lille knallert.
* En knallert udgjorde 0,5 procent af alle ture med transportmidler i Danmark i 2008. I 2017 var tallet faldet til mellem 0,2 og 0,3 procent.
* Risikoen for at komme til skade eller blive dræbt ved kørsel på en lille knallert er markant højere end ved alle andre transportmidler.
* I 2017 udgjorde ulykker med en lille knallert 11 procent af alle ulykker med alvorlig personskade i trafikken.
* Fra 2013 til 2017 var der i Nordjylland 262 ulykker med dræbte eller tilskadekomne, som involverede en lille knallert.
* Det er det område i Danmark, hvor der var flest knallertulykker i denne periode.
* Til sammenligning var der 16 ulykker med dræbte og tilskadekomne på Bornholm i samme periode. Det var det laveste antal på landsplan.
Kilder: Transportvaneundersøgelsen og Vejdirektoratets ulykkesstatistik.
/ritzau/