Danskere, der ikke er vaccineret eller tidligere har haft mæslinger, opfordres nu til at blive vaccineret mod den smitsomme sygdom.
Er man i tvivl, om man allerede har fået vaccinen, så tager man ikke skade af at få den igen, oplyser Statens Serum Institut.
Vaccinen er gratis.
Læs mere om Mæslinger her:
* Mæslinger skyldes smitte med et morbillivirus.
* Virusset er meget smitsomt og kan overføres gennem luften og direkte kontakt med kropsvæsker som for eksempel snot.
* Forløbet af mæslinger kan variere fra et relativt mildt forløb med udslæt og feber til alvorlig komplikationer med betændelse af hjernehinderne.
* Ved smitte minder de første sygdomstegn om en svær forkølelse med hoste og høj feber. Efter 3-4 dage ses bedring, men bedringen er kun midlertidig.
* Efter få dages bedring kommer der typisk en forværring med en ny feberepisode ledsaget af udslæt. Det er i forbindelse med den anden fase at der kan komme komplikationer.
* Der findes ikke en specifik behandling rettet mod mæslingevirusset. Behandlingen består i lindring af symptomerne samt behandling af komplikationer.
* I de mest alvorlige tilfælde er mæslinger livstruende, og i udviklingslandene er mæslinger en vigtig årsag til børnedødsfald.
* I Europa ender hvert fjerde til femte mæslingetilfælde i barnealderen med hospitalsindlæggelse.
Kilder: Statens Serum Institut
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.