FAKTA: Lars Simonsens svømmetur rundt om Danmark
Den 1370 kilometerlange svømmerute som Lars Simonsen har været ude på de sidste mange måneder startede i Sønderjylland og er gået med uret rundt om Danmark. (Foto: Lars Simonsen/Free)
Ekstremsvømmeren Lars Simonsen gennemfører søndag sin tur rundt om Danmark på 1370 kilometer.

Som den første nogensinde har Lars Simonsen svømmet hele vejen rundt om Danmark. Han har haft sine forældre med på turen. Moren har fulgt ham i kajak og gået langs ruten, mens faren har kørt med i bil og sørget for det logistiske.

Lars Simonsen begyndte sin tur ved Vidå-Sluse i Sønderjylland og bevægede sig derfra mod Skagen ned gennem Kattegat, rundt om Sjælland og slutter turen ved Flensborg Fjord søndag.

* Turen har taget syv måneder og ti dage og har været 1370 kilometer lang.

* Lars Simonsen har gennemsnitligt svømmet 9,4 kilometer, på de dage hvor det har været muligt at svømme.

* Længste strækning var 24,7 kilometer i Kattegat.

* Den længste svømmedag var turen fra Ærø til Als, hvor han svømmede i otte timer og 16 minutter.

* På turen har han sat fokus på Julemærkefonden og Depressionsforeningens arbejde.

Kilder: Lars Simonsen

/ritzau/

via Listen To News