Søndag er Isabella Arendt valgt til ny landsformand for Kristendemokraterne.
Partiet blev startet i 1970 under navnet Kristeligt Folkeparti som modstand mod udviklingen i samfundet. Blandt mærkesagerne var modstand mod pornoens frigivelse og den fri abort.
I flere årtier var partiet i Folketinget, men har ikke været valgt ind siden 2005.
Den nye formand håber på, at fokus på områder som familiepolitik, forholdet mellem land og by, uddannelse og folkeskoler kan bringe partiet tilbage i Folketinget.
Se her partiets valgresultater siden dets opstart:
* Kristeligt Folkeparti
1971: 1,9 procent - 0 mandater.
1973: 4,0 - 7 mandater.
1975: 5,3 - 9 mandater.
1977: 3,4 - 6 mandater.
1979: 2,6 - 5 mandater.
1981: 2,3 - 4 mandater.
1984: 2,7 - 5 mandater.
1987: 2,4 - 4 mandater.
1988: 2,0 - 4 mandater.
1990: 2,3 - 4 mandater.
1994: 1,9 - 0 mandater.
1998: 2,5 - 4 mandater.
2001: 2,3 - 4 mandater.
* Kristendemokraterne
2005: 1,7 procent - 0 mandater.
2007: 0,9 - 0 mandater.
2011: 0,8 - 0 mandater.
2015: 0,8 - 0 mandater.
2019: 1,7 - 0 mandater.
Kilder: Folketinget
/ritzau/