FAKTA: Inflation er når priserne pustes op

Inflation betyder egentlig at puste op og er en betegnelse for generelle prisstigninger over en periode.
Inflation er en proces med vedvarende stigninger i priserne og resulterer i en faldende købekraft hos forbrugerne.
Inflation er en proces med vedvarende stigninger i priserne og resulterer i en faldende købekraft hos forbrugerne. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Stigningen i de danske forbrugerpriser ramte 1,1 procent i 2017 - det højeste niveau siden 2012.

Ordet inflation stammer fra det latinske ord for "oppuste" - og det svarer meget godt til, at priserne bliver pustet op:

* Inflation er en proces med vedvarende stigninger i priserne og resulterer i en faldende købekraft hos forbrugerne.

* Som oftest benyttes betegnelsen inflation om stigninger i det generelle prisniveau målt ved et indeks over forbrugerpriser.

* Højeste inflation nogensinde målt i Danmark var 24,4 procent i 1940.

* Deflation er det modsatte af inflation og dækker over år, hvor priserne generelt er faldet.

* Når inflationen løber løbsk, kaldes det hyperinflation, og så kan priserne stige flere hundrede procent.

* Zimbabwe havde i 2008 en inflation på 2,2 millioner procent. En inflation så kraftig, at priserne reelt steg, fra forbrugerne forlod deres hus, til de nåede butikken.

Kilde: Gyldendals Store Danske, Danmarks Statistik

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.