To gange årligt afholdes der indfødsretsprøver, som skal bestås for i sidste ende at kunne opnå dansk statsborgerskab.
Læs mere om indfødsretsprøven her:
* 3893 personer var tilmeldt den seneste indfødsretsprøve, der blev afholdt torsdag 6. juni 2019. Den blev afviklet på 49 sprogcentre over hele landet.
* Indfødsretsprøven afholdes to gange årligt - i juni og november.
* Man skal som udlænding have bestået indfødsretsprøven for at kunne søge om dansk statsborgerskab.
* Ved at bestå prøven dokumenterer deltagerne, at de har kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
* Ansøgerne har tre kvarter til at besvare prøven, der består af 40 spørgsmål. Det kræver mindst 32 rigtige at bestå.
* 35 af spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af læremateriale, der stilles gratis til rådighed.
* Ved prøven 28. november 2018 bestod 53,48 procent af deltagerne. Det var lidt færre end prøven i juni 2018, da 56,5 procent bestod.
* Materialet er udarbejdet efter aftalen 5. oktober 2015 om indfødsret mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne.
* De sidste fem spørgsmål er om aktuelle emner inden for politik eller kulturelle begivenheder.
* Der er mellem to og tre svarmuligheder, men kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål.
* Det koster 783 kroner at tilmelde sig prøven.
* Består man ikke prøven, er det muligt at gå op til en ny i næste prøvetermin. Det kræver, at man betaler 783 kroner igen.
Kilder: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Ritzau.
/ritzau/