"Hvad skal jeg give mine kæreste i julegave?" og "Hvordan bliver vejret i morgen?". Det er spørgsmål som disse, vi forbrugere her i landet benytter Googles søgemaskine til at finde svar på.
Siden 1998 har det været muligt at stille spørgsmål og få viden på søgemaskinen. I dag bruger vi særligt muligheden til at lede efter de bedste og billigste produkter og aktiviteter.
* På verdensplan bliver der foretaget i omegnen af 100 milliarder søgninger på Google hver måned.
* 15 procent af alle søgninger hver dag er nye.
* Mere end halvdelen af alle søgninger sker fra mobiltelefoner og tablets.
* Det forventes desuden, at over halvdelen af alle søgninger i USA i 2020 vil være talesøgninger. Det vil sige, at brugeren bruger stemmen til eksempelvis at stille et spørgsmål.
* I 2017 blev der lavet omkring 2400 forbedringer af algoritmerne i Googles søgemaskine.
* I 2008 godkendte Dansk Sprognævn udtrykket "at google", som senere blev et officielt dansk ord, da det blev optaget som et verbum i Den Danske Ordbog.
* Googles søgemaskine er tilgængelig på over 150 sprog.
* Den gennemsnitlige responstid på Google er et kvart sekund. Et gennemsnitligt blink med øjnene er en tiendedel af et sekund.
Kilde: Google Danmark.
/ritzau/