Ritzau
Opdateret kl. 14:22
Bnp - bruttonationalprodukt - er et begreb, der ofte dukker op, når der bliver diskuteret økonomi og finanspolitik.
Senest peger Danmarks Statistiks bnp-indikator på en vækst i fjerde kvartal af 2017 i dansk økonomi på 0,9 procent.
Her en kort beskrivelse af, hvad bnp dækker over.
* Bnp er et udtryk for aktiviteten og størrelsen af et lands økonomi.
* Bnp er en opgørelse af værdien af alle de varer og serviceydelser, der bliver solgt, minus værdien af de råvarer, der er blevet brugt til at producere dem.
* Stigninger eller fald i bnp viser derfor, om økonomien vokser eller skrumper. Det vil sige, om vi bliver rigere eller fattigere.
* Bnp-indikatoren giver et foreløbigt estimat af bnp-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Indikatoren er behæftet med en vis usikkerhed.
Kilder: Ritzau, Danmarks Statistik, OECD.
/ritzau/