Lørdag fortsætter overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte i Forligsinstitutionen, hvor parterne i staten igen sidder over for hinanden.
Søndag skal parterne i kommunerne så igen forsøge at nå hinanden.
Fagforeningerne har varslet strejke, mens arbejdsgiverne har svaret igen med lockout. De kan træde i kraft fra henholdsvis 22. og 28. april.
Se tre mulige scenarier for det kommende forløb her:
* Hvis forhandlingerne står helt i stampe, kan forligsmand Mette Christensen når som helst vælge at give op. Herefter kan de varslede konflikter bryde ud på femtedagen efter.
* Hvis der fortsat er gang i forhandlingerne, men brug for mere tid, kan forligsmanden vælge at udskyde de varslede konflikter i to uger, hvorefter de kan bryde ud på femtedagen.
Det har forligsmanden allerede gjort en gang, men hun kan vælge at gøre det i alt to gange.
* Der kan også komme så meget skred i forhandlingerne, at arbejdsgivere og lønmodtagere i stat, regioner og regioner enten selv bliver enige eller nikker ja til et mæglingsforslag.
Det skal herefter sendes til afstemning hos arbejdsgivere og lønmodtagere.
Kilder: Forligsinstitutionen.
/ritzau/