FAKTA: Her er reglerne for kørekort til 17-årige

Forsøg giver 17-årige mulighed for at tage kørekort og køre bil med en erfaren bilist på passagersædet.
Det første år med muligheden for at tage kørekort som 17-årig har vist en massiv interesse for ordningen.
Det første år med muligheden for at tage kørekort som 17-årig har vist en massiv interesse for ordningen. Foto: Kim Haugaard/Scanpix

22.000 unge på 17 år har taget kørekørt, efter at en forsøgsordning ved årsskiftet sidste år gjorde det muligt.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Læs om reglerne for kørekort til 17-årige her:

* Fra 1. januar 2017 har 17-årige kunnet tage kørekort og derefter køre bil med en erfaren bilist på passagersædet.

* Man kan starte på køreskolen, når man er 16 år og ni måneder.

* Først når man er fyldt 18 år, må man køre bil alene.

* Ledsageren skal være mindst 30 år. Han/hun skal have haft et dansk udstedt kørekort til personbil i de seneste ti år, og i den periode må kørekortet ikke have været frakendt.

* Ledsageren skal til enhver tid være i stand til lovligt at køre bilen. Han eller hun må eksempelvis ikke være påvirket eller sove.

* Ledsagere skal ikke godkendes eller registreres af myndighederne.

* I første omgang er der tale om en treårig forsøgsordning.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.