Teknologimessen Mobile World Congress er søndag begyndt i Barcelona og vil vare den næste uges tid.
Alle de største producenter af smartphones er til stede i Barcelona, hvor flere af selskaberne vil præsentere en række nyheder.
Her kan du læse, hvad der indtil videre er kommet frem fra de store spillere på smartphone- og tablet-markedet:
* Huawei
- P10 og P10 Plus. To nye smartphone-modeller fra kinesiske Huawei, der er verdens tredjestørste producent af smartphones.
* LG
- G6 er sydkoreanske LG's nye topmodel på smartphone-markedet.
* Nokia
- Nokia 3310 er blevet relanceret. Derudover har Nokia for nylig præsenteret sine første modeller med android-styresystem.
* Samsung
- Galaxy Book - en blanding mellem en tablet og en bærbar pc.
- Galaxy Tab S3 - tredje generation af deres S-tablet.
- Til gengæld ventes Samsung ikke at komme med nyt om den næste smartphone-topmodel Galaxy S8. Den ventes at blive præsenteret i april.
* Apple, Sony og Motorola vil også være til stede på konferencen i Barcelona.
Kilder: Mobilsiden.dk
/ritzau/