Danske Bank har onsdag modtaget en sigtelse af Bagmandspolitiet (SØIK) for at overtræde hvidvaskloven.
Bagmandspolitiet oplyser, at efterforskningen sker i to hovedspor.
Det ene undersøger, om det er muligt at rejse en straffesag i Danmark mod banken for overtrædelse af hvidvaskloven.
Det andet spor undersøger, om der kan rettes et personligt ansvar mod enkeltpersoner i Danske Banks ledelse. Sigtelsen onsdag går mod Danske Bank som selskab.
Banken er blevet sigtet i fire forhold.
Læs sigtelsen i hovedtræk her:
* Alle forholdene skal være begået i perioden 1. februar 2007 til ultimo januar 2016.
Forhold 1:
* Banken skal have været ansvarlig for erhvervsmæssig udøvelse af virksomhed som pengeinstitut i bankens estiske filial uden, under hensyn til virksomhedens risikovurdering, at have haft tilstrækkelige skriftlige procedurer og kontroller.
* Der var angiveligt ikke tilstrækkelig med kontrol med filialens overholdelse af retningslinjer. Det gælder blandt andet i forhold til, om ændringer i procedurer for blandt andet oprettelse af kundeforhold blev overholdt.
* Personalet blev ikke instrueret eller uddannet i hvidvasklovens regler.
Forhold 2:
* Danske Bank skal have været ansvarlig for, at der i bankens estiske filial blev optaget forretningsmæssig forbindelse til filialens udenlandske kunder - uden at banken havde tilstrækkelig kendskab til kunderne.
* Koncernen undlod ifølge sigtelsen at integrere den estiske filial i bankens risikostyring- og kontrolsystemer, men lod i stedet filialen operere med en væsentligt anderledes risikotagen.
* Der var heller ikke tilstrækkelige it-systemer eller mennesker til at håndtere forretningsforbindelserne eller løbende overvågning af transaktioner, lyder det.
* Desuden skal banken ikke have indhentet tilstrækkelige oplysninger om forretningsforbindelsernes formål og tilsigtede beskaffenhed samt oplysninger om midlernes oprindelse.
Forhold 3:
* Banken sigtes for at have været ansvarlig for, at der i bankens estiske filial ikke var oprettet procedurer til at afgøre, om deres non-resident kunder eller deres udenlandske kunders reelle ejere var politisk eksponerede personer.
* Det betød, at banken ikke traf passende foranstaltninger for at fastslå oprindelsen af midlerne og formuen der er omfattet af forretningsforbindelsen eller transaktionen.
Forhold 4:
* Banken skal have været ansvarlig for, at der i bankens estiske filial ikke løbende blev foretaget tilstrækkelige undersøgelser af filialens udenlandske kunders kundeforhold og transaktioner.
* Det gælder også transaktioner, der er behandlet af Danske Banks systemer i Danmark. Resultatet af disse undersøgelser blev heller ikke noteret eller opbevaret, lyder det.
* Der blev ikke foretaget underretninger om kundeforhold og et betydeligt antal mistænkelige transaktioner foretaget for filialens non-resident kunder til den danske eller estiske finansielle efterretningsmyndighed.
* Det skete, uanset at kundeforholdene og transaktionerne på baggrund af deres karakter, antal og størrelse gav anledning til mistanke om tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
* Sigtelsen nævner desuden, at bankens bestyrelse fra ultimo 2013 på baggrund af oplysninger fra blandt andet bankens interne revision, tilsynsrapporter fra den estiske tilsynsmyndighed og oplysninger fra en whistleblower lukkede porteføljen af udenlandske kunder frem til januar 2016.
* Det skete dog uden at sætte transaktioner i bero og uden at foretage underretning til den finansielle efterretningsenhed. Det burde dog i hvert fald senest i denne periode have stået Danske Bank klart, at sådanne undersøgelser og underretninger skulle foretages, lyder det.
Kilder: Danske Bank og SØIK.
/ritzau/