TDC var i 2018 gennem et dramatisk forløb, der endte med at teleselskabet blev pillet af børsen. I 2019 er selskabet blevet delt op i to.
Her kan du læse om TDC, der har haft forskellige ejere gennem tiden:
* TDC er Danmarks største teleselskab og udbyder telefoni, tv og bredbånd til private og virksomheder.
* Historien om TDC begyndte i august 1882, da C.F. Tietgen stiftede Kjøbenhavns Telefon Selskab, senere kaldet Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS).
* I 1990 besluttede Folketinget at samle de fire regionale teleselskaber, herunder KTAS, i Tele Danmark.
* Staten satte gang i en privatisering af Tele Danmark i 1994 ved at sende selskabet på børsen.
* I 1998 var alle statens aktier solgt - blandt andet til amerikanske Ameritech, der senere blev en del af kæmpen AT & T.
* Tele Danmark skiftede navn til TDC i 2000.
* I 2005 overtog fem kapitalfonde næsten 90 procent af TDC.
* I perioden 2010 til 2013 solgte de løbende aktierne igen via børsen.
* I 2018 købte ATP, PFA, PKA og australske Macquarie TDC for over 40 milliarder kroner.
* Den australske fond ejer halvdelen, mens de tre danske ejere sidder på en sjettedel hver.
* I 2019 har selskabet foretaget en opdeling i to afdelinger. Nuuday, der står for indhold til kunderne såsom streaming, mens TDC NetCo skal stå for den fysiske infrastruktur såsom fibernet.
Kilder: TDC, Ritzau.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.