Søndag tager Tysklands forsvarende verdensmestre hul på årets VM-slutrunde, når de møder Mexico. Her er fakta om de fire hold i gruppe F.
Gruppe F:
* Mexico
Verdensrangliste: 15.
Træner: Juan Carlos Osorio (Colombia).
Anfører: Rafael Márquez.
Spillerprofiler: Javier "Chicharito" Hernández (angriber, West Ham), Hirving Lozano (midtbanespiller, PSV Eindhoven), Carlos Vela (angriber, Los Angeles FC).
Topscorer i kvalifikationen: Hirving Lozano (4 mål).
Kvalifikation: Mexico har deltaget i samtlige VM-slutrunder siden 1994, og også denne gang var mexicanerne stærkest i Nord- og Mellemamerikas kvalifikation. 6 af 10 kampe blev vundet i det afsluttende gruppespil, og det blev kun til et nederlag i den sidste kamp, hvor kvalifikationen allerede var sikret.
Seneste deltagelse: 2014 (tabte til Holland i ottendedelsfinalen).
Tidligere VM-slutrunder: 15 (1930, 1950, 1954, 1958, 1962, 1966, 1970, 1978, 1986, 1994, 1998, 2002, 2006, 2010 og 2014).
Bedste placering: Kvartfinale i 1970 og 1986.
* Sverige
Verdensrangliste: 24.
Træner: Janne Andersson (Sverige).
Anfører: Andreas Granqvist.
Spillerprofiler: Emil Forsberg (midtbanespiller, RB Leipzig), Victor Lindelöf (forsvarsspiller, Manchester United), Andreas Granqvist (forsvarsspiller, FC Krasnodar).
Topscorer i kvalifikationen: Marcus Berg (8 mål).
Kvalifikation: Med både Holland og Frankrig i gruppen lignede det en svær kvalifikation for Sverige uden landsholdspensionerede Zlatan Ibrahimovic. Men Holland floppede flere gange, og svenskerne tog andenpladsen, hvor Italien ventede i to playoffmøder. Efter 1-0 i Stockholm klarede Sverige 0-0 i Italien og tog overraskende VM-billetten for næsen af de firedobbelte verdensmestre.
Seneste deltagelse: 2006 (tabte til Tyskland i ottendedelsfinalen).
Tidligere VM-slutrunder: 11 (1934, 1938, 1950, 1958, 1970, 1974, 1978, 1990, 1994, 2002 og 2006).
Bedste placering: Sølv i 1958.
* Sydkorea
Verdensrangliste: 57.
Træner: Shin Tae-Yong (Sydkorea).
Anfører: Ki Sung-Yueng.
Spillerprofiler: Son Heung-Min (angriber, Tottenham), Ki Sung-Yueng (midtbanespiller, Swansea), Hwang Hee-Chan (angriber, Red Bull Salzburg).
Topscorer i kvalifikationen: Son Heung-Min (7 mål).
Kvalifikation: Efter en vaklende kvalifikation blev landstræner Uli Stielike fyret og nuværende landstræner Tae-Young Shin ansat med kun 2 kampe tilbage. Begge endte 0-0, og Sydkorea fik skuffende kun 15 point i 10 kampe, men det var nok til en andenplads efter Iran. Dermed blev sydkoreanernes 10. VM-deltagelse en realitet.
Seneste deltagelse: 2014 (gik ikke videre fra gruppespillet).
Tidligere VM-slutrunder: 9 (1954, 1986, 1990, 1994, 1998, 2002, 2006, 2010 og 2014).
Bedste placering: Fjerdeplads i 2002.
* Tyskland
Verdensrangliste: 1.
Træner: Joachim Löw (Tyskland).
Anfører: Manuel Neuer.
Spillerprofiler: Manuel Neuer (målmand, Bayern München), Toni Kroos (midtbanespiller, Real Madrid), Thomas Müller (angriber, Bayern München).
Topscorer i kvalifikationen: Sandro Wagner og Thomas Müller (5 mål).
Kvalifikation: 10 sejre i 10 kampe og en målscore på 43-4. Joachim Löws mandskab er mere end klar til VM i Rusland, hvor tyskerne skal forsvare deres titel fra 2014 i Brasilien.
Seneste deltagelse: 2014 (vinder).
Tidligere VM-slutrunder: 18 (1934, 1938, 1954, 1958, 1962, 1966, 1970, 1974, 1978, 1982, 1986, 1990, 1994, 1998, 2002, 2006, 2010 og 2014).
Bedste placering: Vandt i 1954, 1974, 1990 og 2014.
Kilde: fifa.com
/ritzau/