* Mikroblog-tjenesten Twitter er et af verdens mest populære sociale medier.
* Twitter så dagens lys 21. marts 2006, hvor den første besked blev afsendt fra medgrundlægger Jack Dorseys konto. Beskeden lød: "Sætter lige min twttr op".
* Siden er der afsendt flere end 350 milliarder tweets, som Twitter-beskederne kaldes.
* Der menes at være 232 millioner aktive Twitter-brugere ifølge en opgørelse fra juni.
* 77 procent af dem bor i lande uden for USA. Selvom Twitter er blokeret i Kina, skønnes der alligevel at være omkring 35 millioner kinesiske brugere.
* De tre mest populære personer på Twitter er alle popstjerner.
* Katy Perry (@katyperry) har 47,17 millioner følgere, mens Justin Bieber (@justinbieber) ligger på andenpladsen med 46,6 millioner. Derefter kommer Lady Gaga (@ladygaga) med 40,4 millioner.
* USA's præsident, Barack Obama, (@barackobama) ligger nummer fire med 39,4 millioner følgere. I november 2012 blev Obamas tweet om, at han havde genvundet præsidentposten re-tweetet mere end 800.000 gange.
* Hastagget (#), der samler tweets om det samme emne, blev introduceret i august 2007, efter at en bruger havde foreslået det.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.