Siden den 16. september har de danske F-16-fly, der indgår i kampen mod Islamisk Stat (IS) i Irak, deltaget i 61 missioner, hvor der flere gange er kastet bomber.
Bliv her klogere på den danske mission i Irak samt tidligere missioner, hvor Danmark har deltaget med F-16-fly:
* F-16-flyene skal indgå i kampen mod IS i samarbejde med USA og de øvrige lande i en international koalition. Sammen med flyene følger et mandskab på op til 140 personer.
* Flyene skal i første omgang indgå i operationen i 12 måneder. De danske fly skal ikke bombe i Syrien.
* Danmark sender desuden soldater til Irak, hvor de skal rådgive irakere.
* Flyvevåbnets F-16-fly er af typen Fighting Falcon og kan både kæmpe mod andre fly i luften og gennemføre præcise bombninger af mål på jorden.
* De danske F-16-fly har været med i internationale operationer og støttet Nato-soldaterne i Afghanistan.
* Seks F-16-fly blev i 2011 sendt til Libyen for at deltage i flere operationer mod Gaddafi-styret.
* Kampflyene har yderligere patruljeret i de baltiske lande i 2011, da disse lande ikke har et afvisningsberedskab.
Kilde: Udenrigsministeriet og forsvaret.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.