I løbet af sommeren har der været mange historier om løsnede hjulbolte, og det er strømmet ind med anmeldelser om løse hjulbolte hos Rigspolitiet. Det viser en ny opgørelse.
Der behøver ikke at være noget kriminelt bag de løsnede hjulbolte. En forklaring kan også være, at boltene har løsnet sig efter eksempelvis et hjulskift.
Her er politiets opgørelse for anmeldelser i de forskellige politikredse modtaget siden årsskiftet indtil 10. juli:
* Nordsjælland: 81.
* Midt- og Vestsjælland: 79.
* Midt- og Vestjylland: 78.
* Sydsjælland og Lolland-Falster: 68.
* Fyn: 64.
* Nordjylland: 63.
* Østjylland: 50.
* Københavns Vestegn: 49.
* Sydøstjylland: 42.
* Syd- og Sønderjylland: 32.
* København: 19.
* Bornholm: 11.
Tallene baserer sig på Rigspolitiets overvågning og på de tal, det er muligt at trække ud af politiets sagsstyringssystem.
Kilder: Rigspolitiet
/ritzau/