Årets Nobelpris i medicin eller fysiologi går til amerikaneren James P. Allison og japaneren Tasuku Honjo for deres opdagelser i forbindelse med kræftbehandling.
Her er et overblik over, hvilke opdagelser de sidste fem års vindere har gjort:
* 2017: Amerikanerne Jeffrey Hall, Michael Rosbash og Michael Young modtog prisen for at vise, hvordan cellers indre ur fungerer. Opdagelserne er med til at forklare, hvordan mennesker, dyr og planter tilpasser sig døgnets forskellige faser.
* 2016: Japanske Yoshinori Ohsumi modtog prisen for opdagelser inden for nedbrydning af celler.
* 2015: William C. Campbell og Satoshi Omura modtog prisen for deres opdagelser inden for nye behandlingsformer mod infektioner forårsaget af rundorm. Samme år modtog Youyou Tu prisen for opdagelser inden for malariabehandling.
* 2014: John O'Keefe, May-Britt Moser og Edvard I. Moser modtog prisen for hjerneforskning i cellers positionering i hjernen.
* 2013: James E. Rothman, Randy W. Schekman og Thomas C. Südhof modtog prisen for forskning i transport gennem cellemembraner.
Kilde:nobelprize.org.
/ritzau/