FAKTA: Her er danske Rwanda-sager

Folkedrabet i Rwanda har ført til flere danske sager. Bjørn Elmquists eksklient er idømt livsvarigt fængsel.
Advokat Bjørn Elmquist er forsvarer for dansk-rwanderen WT., der protesterer imod udlevering i en sag om deltagelse i folkedrabet på tutsier i Rwanda i 1994. Han var også forsvarer for Emanuel M., der blev udleveret i 2014, og som i november i Kigali fik fængsel på livstid. Emanuel M. havde bedt om seks forsvarere, heriblandt Bjørn Elmquist.
Advokat Bjørn Elmquist er forsvarer for dansk-rwanderen WT., der protesterer imod udlevering i en sag om deltagelse i folkedrabet på tutsier i Rwanda i 1994. Han var også forsvarer for Emanuel M., der blev udleveret i 2014, og som i november i Kigali fik fængsel på livstid. Emanuel M. havde bedt om seks forsvarere, heriblandt Bjørn Elmquist. Foto: Claus Bech/arkiv/Scanpix

Retten i Hillerød skal afgøre, om den danske statsborger WT, der stammer fra Rwanda, kan udleveres til Rwanda i en straffesag om folkedrab og forbrydelser imod menneskeheden. Han forsvares af advokat Bjørn Elmquist.

Flere gange tidligere har dansk politi undersøgt sager med relation til folkedrabet:

* I 2013 godkendte Højesteret udlevering af en tidligere skoleinspektør, Emanuel M., der i Danmark boede i Kirke Sonnerup. Han blev udsendt i juli 2014.

Landsretten i Kigali i Rwanda har 29. november 2017 idømt ham fængsel på livstid. Han fik afslag på et ønske om at få Bjørn Elmquist som en af sine forsvarere. Emanuel M. kom til Danmark i 2001 ligesom WT.

* I 2005 var danske politifolk i Rwanda for at skaffe beviser mod et tidligere parlamentsmedlem, der var flygtet til Danmark. Han døde, inden sagen kom for retten.

* I 2000 blev Innocent S., tidligere kaptajn i Rwandas hær, anholdt i Skjern, fængslet og senere udleveret til en særlig domstol for folkedrabet, ICTR, i Arusha i Tanzania. Han blev idømt fængsel i 15 år som medskyldig i drabene på ti belgiske FN-soldater og som medskyldig i drabet på premierminister Agathe Uwilingiyimana.

Kilder: Ritzau, retsmøder, anklagemyndigheden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.