Danmark har kun hentet lidt mere end halvdelen af den olie og gas op, som befinder sig i undergrunden.
Det viser den nye nordsøstrategi, der ser på, hvordan Danmark opnår optimal udnyttelse af sine ressourcer.
Her kan du læse mere:
* Olie- og gasproduktionen fra den danske del af Nordsøen har en væsentlig betydning for den danske økonomi.
* Siden den første olie blev produceret i 1972 og frem til 2015 er mere end 3,8 milliarder tønder olie og gas blevet bragt i land.
* Det har givet et samlet bidrag til den danske statskasse på godt cirka 415 milliarder kroner.
* Men produktionen er halveret siden 2004, hvor den toppede.
* Branchen vurderer, at cirka 15.000 er beskæftiget i industrien.
* Danmark er den eneste eksportør fa olie og gas i EU.
* Der bør i de kommende år foretages store investeringer i infrastrukturen i Nordsøen, fordi en del anlæg trænger til vedligeholdelse, mens andre trænger til fornyelse ifølge strategien.
* Kun over halvdelen af de tre milliarder tønder i Nordsøen kan indvindes med den nuværende teknologi.
* Ifølge strategien skal der derfor udvikles nye teknologier, hvis man skal hente de resterende milliarder tønder. Disse teknologier vil øge den såkaldte indvindingsgrad med syv procentpoint til 34 procent.
* Desuden findes meget af olien i undergrunden i små fund, hvilket ikke kan betale sig at producere.
* De sidste år har stigende produktionsomkostninger og en faldende oliepris dog sendt provenuet ned på 1,5 milliarder kroner.
* Ifølge brancheorganisation Olie Gas Danmarks beregninger vil der være 238 milliarder kroner at hente for statskassen, hvis man udnytter potentialet fuldt ud.
Kilde: Den nye nordsøstrategi: "Fremtidens olie og gassektor i Danmark".
/ritzau/