FAKTA: Forklædte politibetjente optrådte som agenter

Det amerikanske og danske politi arbejdede tæt sammen i narkosag, der blev kaldt "Operation Orion".
To mistænkte i en narkosag skulle mødes med en kontakt ved banegården i Aarhus. "Tony" skulle kendes på, at han stod med en Red Bull i sin ene hånd og en cigaret i den anden. I virkeligheden var manden på arbejde for politiet. Han var britisk politibetjent. Nu endevendes forløbet i Højesteret.
To mistænkte i en narkosag skulle mødes med en kontakt ved banegården i Aarhus. "Tony" skulle kendes på, at han stod med en Red Bull i sin ene hånd og en cigaret i den anden. I virkeligheden var manden på arbejde for politiet. Han var britisk politibetjent. Nu endevendes forløbet i Højesteret. Foto: Torben Christensen/arkiv/Scanpix

* "Operation Orion" er politiets kodeord for en helt usædvanlig narkosag, som i disse dage behandles i Højesteret.

* I efterforskningen brugte politiet flere forklædte politibetjente, der optrådte som agenter, heriblandt briten Tony. De tog deltog i forhandlinger med to mistænkte om narko.

* Fra Sydamerika bragte amerikansk narkopoliti, DEA, desuden en civil agent, Maria, ind i sagen. Manden er tidligere dømt. Han spillede rollen som aktiv i guerillabevægelsen Farc, der var villig til at levere kokain.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

* I Colombia havde der været flere indledende møder mellem to mistænkte og Maria.

* I København og i Aarhus var der aflytninger og skygninger sidst på året 2013.

* En dommer havde forinden godkendt, at Maria på en yderst beskeden måde deltog.

* På et møde på Café Hollywood i Aarhus sagde politiagenten Tony, at det handlede om "200 kilo direkte fra junglen".

* Ifølge politiets plan skulle finalen for skuespillet udfolde sig på Hotel Marselis. Aktionsstyrken fra PET var kørt i stilling, og 20 kilo kokain skulle vises frem på et hotelværelse.

* De to mistænkte blev imidlertid anholdt i Aarhus 5. december 2013 og derefter tiltalt for at ville købe 200 kilo kokain for 43 millioner kroner.

* Den polsk-tyske Mathias Sperling og hans colombianske ven Pedro Aguillon er begge blevet fundet skyldige i både byretten og landsretten, hvor de fik fængsel i 12 og 10 år. De har anket til Højesteret for at blive frifundet. De hævder, at politiets metoder har været ulovlige.

* Kilder: Retsdokumenter, retsmøder.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.