Danmark og Tyskland enedes efter årtiers tilløb i 2008 om at bygge en brugerfinansieret fast forbindelse over Femern Bælt mellem Puttgarden og Rødbyhavn.
* Sidste år besluttede Folketinget, at den faste forbindelse bliver en tunnel og ikke som tidligere planlagt en bro.
* Tunnelen bliver opbygget af 89 elementer - 79 standardelementer og 10 specialelementer.
* Samlet længde for tunnelen: 17,6 kilometer.
* Hvert element måler 217 meter i længden.
* Vægt pr. element: 73.500 ton.
* Højden er cirka ni meter - bredden cirka 42 meter.
* Specialelementerne er 46 meter lange.
* Tunnelen har plads til både biler og tog.
* Pris: Godt 40 milliarder kroner.
Det videre forløb, som allerede er forsinket med et års tid:
* 2012-13: Afsluttende undersøgelser, VVM-redegørelse, projektansøgning til tyske myndigheder. Udbudsproces sættes i gang.
* 2014: Forventet anlægslov ventes vedtaget i Folketinget sidst på året. Forventet endelig godkendelse fra Tyskland.
* 2015-2021: Byggefase.
* 2021: Åbning ved årets udgang.
/ritzau/