Hjertesygdomme rammer et stigende og stort antal danskere. Samtidig er der også flere og flere, der overlever sygdommene.
Her kan du læse om blandt andet udviklingen af hjertesygdomme de seneste år:
* Omkring 476.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom.
* Hvert år rammes cirka 55.300 danskere af en hjerte-kar-sygdom.
* Mere end halvdelen af danskere over 55 år rammes af en hjerte-kar-sygdom. Når man er fyldt 55 år, er risikoen for at udvikle en hjerte-kar-sygdom i løbet af livet 67 procent hos mænd og 66 procent hos kvinder.
* Antallet af dødsfald, som skyldes hjerte-kar-sygdomme, er halveret fra 1995 til 2017.
* Hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom. Det er 12.400 danskere i løbet af et år.
* Åreforsnævring i hjertet er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af.
* Det skønnes, at cirka 500 børn årligt bliver født med en medfødt hjertefejl. Der antages at være cirka 15.000 voksne, som lever med en medfødt hjertesygdom.
Kilder: Hjerteforeningen.
/ritzau/