Det er nøjagtigt fire år siden, at de finske vælgere gav sejren til en borgerlig koalition af partier under ledelse af Juha Sipilä, formand for det liberale Centerpartiet.
Søndag skal finnerne igen til valg. Bliv klogere på valget her:
* Den finske rigsdag, Eduskunta, består af 200 medlemmer valgt fra 13 valgdistrikter.
* Der er i øjeblikket 11 partier valgt ind i den finske rigsdag.
* Den nuværende regering har et snævert flertal på 103 pladser.
* Den borgerlige regering gik officielt af den 8. marts på grund af en strid om en sundhedsreform.
* Meningsmålingerne siger, at der kan komme et regeringsskifte. Socialdemokratiet fører i målingerne med det konservative Samlingsparti på andenpladsen.
* Men intet parti ligger til absolut flertal, så også i den nye rigsdag skal der findes en koalition, der kan regere.
Kilder: Helsingin Sanomat, Reuters, dpa.
/ritzau/