Danskerne holder sig tilbage med at lægge feriebilleder ud på de sociale medier. Sammen med hollænderne er vi det folkefærd i Europa, der er mindst ivrige.
Læs her om undersøgelsen:
* Tre ud af fire danskere har en smartphone.
* 55 procent lægger ikke fotos, videoer med mere op på de sociale medier, når de er på ferie.
* Sammen med hollænderne, hvor 56 procent ikke laver opdateringer, er danskerne dermed det folkefærd i Europa, der er mindst aktive på de sociale medier i ferien.
* I Italien svarer 34 procent, at de ikke opdaterer, når de er på ferie, i Portugal er det 35 procent, og i Sverige 38 procent.
* Analysen er foretaget i 15 lande i perioden den 12. til den 25. januar 2015. Deltagerne har svaret online på en række spørgsmål om deres rejsevaner, herunder de digitale.
* Der er indsamlet 1020 interviews blandt danskere i alderen 18-65 år.
Kilde: momondo. dk
/ritzau/