Hjemmestyreloven fra 1948 giver Færøerne en udstrakt grad af selvstyre, men flere færøske partier arbejder på at gøre Færøerne til en selvstændig nation.
Det gælder ikke mindst Republikanerne med Høgni Hoydal i spidsen. Dog er der skruet ned for retorikken op til lørdagens lagtingsvalg, da Republikanerne fik et dårligt folketingsvalg i juni og mistede sit mandat.
* Spørgsmålet er nu, om Republikanerne efter lagtingsvalget kan fastholde sin plads i den færøske regering, der ledes af Socialdemokratiet.
* Modpolen til Republikanerne er det borgerlige Sambandspartiet, som går ind for at bevare rigsfællesskabet.
* Imidlertid er der på Færøerne et udbredt ønske om større frihed på eksempelvis udenrigsområdet. Færingerne har i dag bemyndigelse til at indgå handelsaftaler og aftaler på fiskeriområdet, men vil gerne have udvidet beføjelserne.
* I 2005 blev der vedtaget love, som regnes for tillæg til hjemmestyreloven. Her er oplistet sagsområder, som ikke kan overtages, og det er statsforfatningen, statsborgerskab, højesteret, udenrigspolitik, sikkerheds- og forsvarspolitik, valuta og pengepolitik.
* Også Sambandspartiet vil udvide den hjemmel, som er i den udenrigspolitiske lov fra 2005.
* Færøske myndigheder har per 29. juli 2018 overtaget al sagsbehandling inden for person-, familie- og arveret.
* Dermed er det nu Færøerne, der tager sig af områder som adoption, separation, skilsmisse, børnebidrag, samvær og værgemål.
Kilder: Statsministeriet, logting.fo, fonyhedsbureau.dk.
/ritzau/