Den tidligere præsident George H.W. Bush - også kendt som George Bush senior - får onsdag en statsbegravelse i den amerikanske hovedstad, Washington D.C.
Det er en del af et fire dage langt farvel til den forhenværende præsident, der døde 30. november i en alder af 94 år.
* Mandag:
17.30: Båren med George H.W. Bush bliver flyttet om bord på præsidentflyet, der normalt kaldes Air Force One, og flyves fra Houston i Texas til en militærbase i delstaten Maryland og køres til Washington.
* Tirsdag:
01.30: Båren er til offentlig fremvisning i kongresbygningen i Washington frem til onsdag eftermiddag.
Ritualet hedder castrum doloris. Det betyder på latin sørgeforhøjning - smertens leje.
Castrum doloris er i modsætning til lit de parade, hvor liget ligger frit til beskuelse, når offentligheden defilerer forbi for at vise sin respekt.
Skikken bruges normalt kun for statsoverhoveder.
* Onsdag:
17.00: Statsbegravelse i National Cathedral i Washington D.C.
23.30: Båren ventes at lande med et fly i Houston.
* Torsdag:
01.45: Båren er til offentlig fremvisning i St. Martin's Episcopal Church i Houston frem til torsdag eftermiddag.
17.00: Privat højtidelighed i kirken med omkring 1200 inviterede gæster.
18.00: Båren køres til en togstation, hvorfra George H.W. Bushs jordiske rester skal fragtes i et særligt tog til byen College Station, der huser den afdøde præsidents bibliotek, museum samt et gravsted.
22.15: George H.W. Bush stedes til hvile efter en ceremoni, der blandt andet indebærer en overflyvning med kampfly, der viser ham den sidste ære.
Kilder: AP, ABC, Gyldendals Store Danske.