20 kommuner får tildelt særtilskud fra paragraf 16-puljen på i alt 733,5 millioner kroner for 2024.
Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er i år forhøjet med 350 millioner kroner.
De tre overordnede kriterier for fordelingen af særtilskud for 2024 er udmeldt på forhånd: Demografiske og socioøkonomiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer og vedvarende økonomiske udfordringer.
Disse kommuner får del i tilskuddet:
- Albertslund: 15 millioner.
- Halsnæs: 30 millioner.
- Odsherred: 30 millioner.
- Lolland: 210 millioner.
- Guldborgsund: 30 millioner.
- Vordingborg: 25 millioner.
- Bornholm: 95 millioner.
- Langeland: 65 millioner.
- Ærø: 9 millioner.
- Tønder: 16,5 millioner.
- Lemvig: 15 millioner.
- Norddjurs: 20 millioner.
- Samsø: 9 millioner.
- Morsø: 40 millioner.
- Brønderslev: 20 millioner.
- Frederikshavn: 25 millioner.
- Vesthimmerland: 20 millioner.
- Læsø: 9 millioner.
- Jammerbugt: 20 millioner.
- Hjørring: 30 millioner.
Lolland, Langeland, Morsø og Læsø har indgået aftaler om udviklingspartnerskab med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
De angivne beløb er inklusiv beløbet for 2024 i udviklingspartnerskaber, som udgør 120 millioner kroner for Lolland, 4,9 millioner kroner for Læsø, 37 millioner kroner for Langeland og 20 millioner kroner for Morsø.
Kilder: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
/ritzau/