En vifte af fejl er indtil videre blevet opdaget i forbindelse med politiets gennemgang af teledata-skandalen.
Her kan du få overblik over typen af fejl og usikkerheder.
* Fejl i politiets konvertering - altså behandling - af rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne.
I de konverterede data kan der være mange oplysninger om telefonopkald eller sms'er, som ellers indgik i rådata. Yderligere kan geografiske koordinater for telemasters placering fejlagtigt være blev ændret i forbindelse med politiets konvertering.
* Usikkerheder og fejlkilder i rådata kan indebære risiko for fejlfortolkning af teledata.
Telekommunikation, der er foregået ved brug af nyere samtaletjenester, er i nogle tilfælde ikke fremgået af rådata. Det er ikke specificeret, hvilke "nyere tjenester", der er tale om, men det kunne tænkes at være programmer såsom Skype eller WhatsApp.
I andre tilfælde er indgående opkald fremgået som udgående opkald.
* Problemer med udenlandske telefonnumre og telefoner.
I nogle tilfælde har de fremstået som danske numre, mens udenlandske telefoner, der befinder sig i Danmark, i nogle tilfælde har været registreret samtidig på to master med meget stor indbyrdes afstand.
* Forkert registrerede beskeder.
Det er kommet frem, at sms'er i nogle tilfælde kan fremstå i rådata som afsendt fra en bestemt telefon, selv om beskederne er sendt via internettet eller en app.
* Omfanget, årsagen og betydningen af konverteringsfejl er endnu ikke afdækket. Det samme gælder omfanget og betydningen af de konstaterede usikkerheder og fejlkilder i rådata.
Kilde: Brev fra Rigspolitiet til politikredsene.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.