Her følger de vigtigste aspekter ved klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) forslag til ændring af støtten til solcelleanlæg.
* Danske solcelleejere kan stadig nyde godt af den såkaldte nettomålerordning. Det betyder, at elmåleren tikker baglæns, når solcellerne producerer mere strøm, end husstanden bruger. Måleren tikker så kun frem fremad, når der bruges mere strøm end solcelleanlægget skaber.
* Men nettomålerordningen ændres fra den nuværende årsafregning til timeafregning, som gør det mindre fleksibelt at have solcelleanlæg. Ejerne tilskyndes nemlig til at bruge mest strøm i de timer, hvor solcellerne arbejder.
* Det overskydende strøm, som ejerne af solcelleanlæg ikke får brugt, kan de fremover sælge til elselskaberne for 130 øre/kWh. Den nuværende ordning sikrer blot ejerne 60 øre/kWh.
* Den forhøjede pris nedtrappes dog, indtil den efter fem år er faldet fra 130 øre/kWh tilbage til den nuværende pris på 60 øre/kWh.
* Skal ejerne af solcelleanlæg bruge strøm om aftenen, må de fremover købe den til den normale afregningspris på ca. 220 øre/kWh. I den nuværende ordning er det gratis for solcelleejerne at trække overskydende strøm tilbage om aftenen.
* Muligheden for at lade små private solcelleanlæg isoleret set blive skattemæssigt betragtet som selvstændig erhvervsvirksomhed bliver fjernet i Martin Lidegaards forslag.
* For nye solcelleanlæg, der benytter de skatteregler, der gælder for erhvervsdrivende, og hvor anlægget tillige forsyner den private del af erhvervsejendommen med el, værdisættes leveringen af el til den private del af ejendommen til markedspris.
* De nye regler vil, hvis de bliver vedtaget, i første omgang kun gælde for solcelleanlæg, der bliver bygget efter nytår.
* Regeringen lægger op til, at anlæg, der er blevet installeret i 2012 kan fortsætte med den nuværende ordning i en overgangsperiode på 10 år.
* Anlæg bygget før 2012 kan fortsætte med den nuværende støtte i 15 år.
/ritzau/