Her er, hvad DI og CO-industri er kommet frem til, når det handler om manglen på praktikpladser blandt unge.
"Parterne er enige om i fællesskab at iværksætte en aktivitet til fremme af praktikpladser"
Aktiviteten vil være med til at skabe opmærksomhed omkring uddannelse af såvel unge som voksne til dygtige faglærte og dermed sikre industriens virksomheder adgang til kvalificerede faglærte i fremtiden.
Aktiviteten kan f.eks. være en praktikpladskampagne.
Parterne vurderer, at en kampagne bør ses i sammenhæng med øvrige tiltag indenfor praktikpladsfremmende aktiviteter.
Parterne er derfor enige om, at der mellem parterne indledningsvist formuleres et projekt, som nærmere analyserer en fælles aktivitet til fremme af praktikpladser.
Parterne er enige om, at udgifter til projekt og fælles aktivitet for praktikpladser finansieres gennem Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. En fælles aktivitet skal senest være klar medio 4. kvartal 2012."
Kilde: Protokollat om Fælles aktivitet til fremme af praktikpladser
Derudover indeholder den nye overenskomst retningslinjer for lønnen for lærlinge i industrien. Lønnen kommer til at stige 2,25 procent om året de næste to år.