Her er nogle af de udtalelser, som deltagerne i G20-topmødet er kommet med på bilaterale møder eller på deres pressekonferencer, efter at topmødet i Hamburg er slut.
Ved topmødet deltager lederne af de 19 rigeste nationer på kloden samt EU for for at drøfte en lang række af verdens store spørgsmål.
- Vi kan opnå mere sammen, end når vi handler alene.
Angela Merkel, Tysklands forbundskansler.
- Den Trump, du ser på tv, er meget anderledes end den virkelige Trump. Der er al mulig grund til at tro, at vi i hvert fald delvist kan genetablere det niveau af samarbejde, som vi har brug for.
Vladimir Putin, Ruslands præsident.
- 12. december, to år efter Parisaftalen, vil jeg derfor indkaldte til topmøde for at tage yderligere klimatiltag, specielt på den finansielle front.
Emmanuel Macron, Frankrigs præsident.
- Jeg sætter pris på de ting, du har gjort i forhold til det store problem, som vi alle står over for med Nordkorea - et problem, der må gøres noget ved. Det vil måske tage længere tid, end jeg synes om, det tager måske længere tid, end du synes om. Men der kommer succes, på den ene eller anden måde.
USA's præsident, Donald Trump, under sit møde med Kinas præsident, Xi Jinping.
Kilder: dpa, Reuters, AFP
/ritzau/