En 30-årig mand er idømt et år fængsel for voldtægt i teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens (EL) seng.
Han er desuden dømt for blufærdighedskrænkelse ved at have taget på borgmesteren.
Straffelovens paragraf 216 handler om voldtægt. Den 30-årige er dømt for paragraffens stk. 1, nr 2:
For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Blufærdighedskrænkelse straffes efter straffelovens paragraf 232, der lyder således:
Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.
Kilde: Straffeloven
/ritzau/