Forsvaret har i alt 97 mand udsendt til Afghanistan under Nato-missionen resolute Support. Nu kommer der cirka 55 soldater mere, erfarer Ritzau.
Beslutningen bliver formelt taget i Udenrigspolitisk Nævn mandag eftermiddag.
Bidraget fordeler sig således:
* 30 soldater sørger for transport og sikkerhed, når Nato-rådgivere skal mødes med deres afghanske samarbejdspartnere i Kabul by. Deres enhed kaldes Mobile Protection Force, og soldaterne kommer fra Gardehusarregimentet på Bornholm. Det er denne opgave, der får tilført cirka 55 mand ekstra.
* 10 mand uddanner afghanske officerer.
* 2 stabsofficerer indgår i britisk stab.
* 15 mand arbejder i Resolute Supports hovedkvarter - heraf 4 fra Hjemmeværnet.
* 10 mand udgør militærpolitimyndigheden i en lejr med cirka 4000 indbyggere.
* Desuden stiller Danmark et nationalt støtteelement, der støtter alle danskere i Kabul.
* 2 hundeførere, 1 guardian angel (en sikkerhedssoldat) og 2 mentorer til det afghanske flyvevåben.
* 1 brigadegeneral, der er chef for antikorruptionsafdelingen.
Kilde: Forsvaret.
/ritzau/