Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har været på besøg i Kina for blandt andet at mødes med præsident Xi Jinping.
Det er Kim Jong-uns første kendte udlandsrejse, siden han blev leder af det lukkede land i 2011.
Bliv klogere på Nordkorea her:
* Nordkorea bliver grundlagt under Kim Il-sung i 1948 efter delingen af den koreanske halvø som følge af Japans nederlag i Anden Verdenskrig.
* Nordkorea er siden blevet styret med hård hånd af Kim-dynastiet og en militær elite.
* Landet ledes i dag af Kim Jong-un, der er barnebarn af Kim Il-sung.
* Nordkoreas hær er blandt de største i verden med en million soldater.
* Landets godt 25 millioner indbyggere er til gengæld blandt klodens fattigste.
* Nordkorea er næsten isoleret internationalt. Dets nærmeste allierede er Kina.
Kilde: Reuters
/ritzau/