Idéen med EU's bankunion er at føre et fælles banktilsyn, sådan at der skabes større sikkerhed omkring de europæiske banker.
Bankunionen blev oprettet i slipstrømmen på finanskrisen for at styrke euroen til at modstå fremtidens økonomiske chok.
På et eurotopmøde i december for alle EU-lande undtaget Storbritannien skal der efter planen opnås enighed om en tidsplan for de næste afgørende beslutninger.
Som led i forberedelserne til topmødet blev der mandag holdt et eurogruppemøde i Bruxelles i samme udvidede deltagerkreds.
Her følger en række informationer om den fælles europæiske bankunion:
* Tilsynet har til huse hos Den Europæiske Centralbank, ECB, i Frankfurt, hvor der fra 4. november 2014 er ført overordnet tilsyn med samtlige banker i bankunionen og direkte tilsyn med de 130 største finanshuse.
* Bankunionen har siden januar 2015 haft en fælles afviklingsmekanisme for, hvordan man håndterer en bank med så store problemer, at den skal lukkes.
* Over en indfasningsperiode på otte år oprettes en fælles fond, hvor det som udgangspunkt er bankernes egne penge, der bruges til at betale for at afvikle en bank.
* Et af de hovedelementer, der stadig mangler i bankunionen, er en fælles europæisk indskydergaranti til at sikre bankkunders penge i tilfælde af krak. Planen er at forhandle det på plads næste år.
* EU-Kommissionen foreslog i sidste måned en mere gradvis indfasning af den fælles indskydergaranti end oprindeligt forudset.
* For at bane vejen for et kompromis mellem medlemslandene har EU-Kommissionen samtidig bebudet et stort udspil i begyndelsen af 2018 for at komme nødlidende lån til livs.
* Bankunionen skal ifølge planen også have en bagstopper. Hvis der skulle ske så mange krak på samme tid, at den fælles afviklingsfond løber tør for midler, er det skattepenge, der bliver tyet til.
* Pengene til sådan en bagstopper kan ifølge EU-Kommissionens udspil komme via eurozonens redningsfond, der kan videreudvikles til en europæisk valutafond.
* Det overordnede mål med EU's bankunion er at sikre, at fremtidige problemer i europæiske banker ikke skader almindelige bankkunder, statskasserne eller euroen.
* Især de største og såkaldt systemiske banker, hvis kollaps kan få nationaløkonomiske konsekvenser, skal være bedre rustet til selv at undgå og modstå fremtidige kriser.
* Det er obligatorisk for de 19 nuværende eurolande at deltage i unionen.
* EU-lande, der står uden for eurosamarbejdet, kan når som helst vælge at melde sig ind i bankunionen. Og - under nærmere betingelser - ud igen.
* Danmark overvejer at gå med i EU's bankunion. Der ventes en endelig dansk beslutning i efteråret 2019.
* Ifølge Justitsministeriet kræver en dansk indmeldelse i bankunionen ikke en folkeafstemning, fordi Danmark i givet fald ikke vil afgive suverænitet.
/ritzau/