Goldman Sachs, ATP og PFA vil investere 11 milliarder kroner i Dong Energy. Her er nogle fakta om det store energiselskab:
* Dong Energy er en sammenlægning af seks danske energiselskaber: Dong, Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energis Elaktiviteter og Frederiksberg Forsyning.
* Energikæmpen, som blev en realitet i 2006, forsyner blandt andet danskerne med el og gas, sørger for elproduktionen på kraftværker og efterforskning og produktion af olie og naturgas.
* Hovedsædet ligger i Fredericia.
* Bestyrelsesformand er kammerherre og forretningsmand Fritz Schur.
* Administrerende direktør er Henrik Poulsen. Han kom fra TDC og afløste i 2012 Anders Eldrup.
* Selskabet har knap 7000 ansatte og havde i 2011 en omsætning på 54,6 milliarder kroner og 2012 67,2 milliarder kroner.
* Overskuddet lå i 2011 på 4,5 milliarder kroner, men i 2012 blev det forvandlet til et dundrende underskud på fire milliarder kroner.
* Den rentebærende gæld steg med 9,9 milliarder og var ved udgangen af 2012 33,5 milliarder kroner.
* Den statslige energigigant har derfor behov for at få tilført kapital på minimum seks til otte milliarder kroner.
* Ifølge Dongs hjemmeside ejer staten 81 procent af Dong Energy.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.