Fejl i energimærkning af boliger forekommer stadig relativt ofte. Men der er flere grunde til, at huse bliver energimærket.
Læs her hvorfor:
* Energimærkning af bygninger har to formål:
1. Den energimæssige tilstand viser bygningens beregnede energiforbrug på energimærkningsskalaen.
- Karaktererne på energimærkningsskalaen går fra A2020 til G. Energimærket er dermed en form for varedeklaration, der gør det muligt at sammenligne forskellige bygninger, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes.
2. Besparelsesforslagene giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi man sparer, og hvor stor besparelse der kan opnås på energiregningen.
* Der blev i 2017 gennemført 69.142 energimærkninger. Siden 2006 er der gennemført næsten 650.000 energimærkninger.
* Energistyrelsen udtrækker hvert år en andel af de indberettede energimærkninger til en ekstern markkontrol.
* Her gennemgår en energikonsulent, der er godkendt til det arbejde, bygningen og registrerer afvigelser.
* For 2017 er der udført 133 markkontroller for eksisterende byggeri og 34 kontroller for nybyggeri.
* Ved kvalitetskontrollen tildeles energimærkningerne point inden for fire kriterier, hvor point for forslag til energibesparelser udgør op til halvdelen af det samlede antal point.
Kilde: Energistyrelsen.
/ritzau/