Søndag var udenrigsministrene i Den Arabiske Liga samlet i Kairo for at diskutere Irans indflydelse i Saudi-Arabien.
Få et indblik i, hvad Den Arabiske Liga er her:
* Den Arabiske Liga er en samling af 22 selvstændige arabiske stater.
* Ligaen blev oprettet i 1945 af Egypten, Irak, Saudi-Arabien, Yemen, Transjordanien, Syrien og Libanon. De ønskede at starte et organ for de arabiske stater´.
* I de første år arbejdede ligaen med at sikre selvstændighed for de arabiske lande, der fortsat var under kolonistyre.
* Derefter har de arbejdet med at styrke samarbejdet mellem staterne i den arabiske verden.
* Ligaen ledes af en generalsekretær, der vælges for en femårsperiode af ligaens råd.
* Hvert medlemsland har en repræsentant i Rådet, der mødes to gange årligt.
* Ligaen har spillet en rolle i oprettelsen af Organisationen af arabiske olieeksporterende lande (OAPEC) og bidraget til stiftelsen af Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO).
* Samarbejdet i ligaen har ikke været særligt effektivt, og det skyldes primært forskellige interesser. Eksempelvis de to amerikanskledede krige mod Irak, hvor nogle lande tog aktiv del, mens andre holdt sig helt udenfor.
Kilder: Den Store Danske, Store Norske Leksikon
/ritzau/