* To rivaliserende indvandrergrupper støder mandag aften sammen i Vollsmose. Det sker i forbindelse med en eid-fest, der afslutter ramadanen.
* En 26-årig mand bliver skudt og stukket med kniv. Beboerne tilkalder en ambulance, som kører manden til skadestuen på Odense Universitetshospital.
* Mellem 60 og 80 unge trænger herefter ind på skadestuen i et forsøg på at få fat i den 26-årige mand. De optræder så truende over for skadestuepersonalet, at politiet må trække våben for at trænge dem tilbage.
* I alt seks personer har været anholdt i sagen. Tre fremstilles i grundlovsforhør onsdag, mens de tre andre er sat på fri fod. Yderligere to er eftersøgt.
* Siden de voldsomme uroligheder begyndte mandag, har politiet haft et stærkt forhøjet beredskab i området.
* Hen over tirsdag aften forsamler omkring 100 personer sig ved Bøgetorvet, hvor de ved 22-tiden begynder at brække brosten op og kaste voldsomt med både brostenene og flasker efter politiets køretøjer helt ud på Vollsmose Allé. Ingen bliver ramt.
* 16 personer bliver tilbageholdt for identifikation, oplyser politiet. Klokken 23.08 meldes der om ro over området. Lidt senere - klokken 23.50 - bliver en 15-årig mand sigtet for overtrædelse af våbenloven og maskeringsforbuddet.
/ritzau/