Musikken dundrer ufortrødent i bøgeskoven i Skanderborg under årets Smukfest.
Fredag eftermiddag uddeler festivalens Smukfond 1,4 millioner kroner til projekter, der kæmper mod ensomhed og udsathed.
Fondens midler består af 20 procent af festivalens overskud samt bidrag fra ølleverandøren Royal Unibrew, der giver to kroner for hver liter solgt øl på festivalen.
Fire projekter modtager tilsammen en million kroner, nemlig Haverne i Højvangen, Ventilen, Broen og The Back to Life Project.
Her kan du se rækken af projekter, som deler de resterende 413.950 kroner:
* Ungeråd i Kalmargade, Aarhus: 50.000 kroner.
* Børne- og ungehospice Strandbakkehuset til indkøb af handicapcycker: 50.000 kroner.
* Dygtige digitale frivillige, Viby J.: 47.000 kroner.
* Sanserummet, Odense: 40.000 kroner.
* Projekt Flaskebørn, Aarhus: 37.950 kroner.
* Eventyrlige fortællinger, Brabrand: 30.000 kroner.
* Ørting Fonden til projekt med virtual reality for unge autister: 25.000 kroner.
* Aarhus Musikskole til projektet "Unge poeter – et skridt videre": 25.000 kroner.
* Kompetencecenter Skanderborg til sanserum og stressreducerede venteområder til udsatte borgere: 25.000 kroner.
* Eventyrskoven i Odder til udelivsområde: 25.000 kroner.
* Ungegrupper hos Selvhjælp Silkeborg: 20.000 kroner.
* Selvhjælpsgrupper for børn og unge i Skanderborg: 14.000 kroner.
* Foreningen Grønlandske Børn til camps for sårbare unge: 10.000 kroner.
* Julemandens Pitstop, Viborg: 5000 kroner.
* Skanderborg Roklub til fripladser for unge: 5000 kroner.
* Sigrids Stues Tegneskole for børn i Gellerup: 5000 kroner.
Kilde: Smukfest.
/ritzau/