* Troværdighedsanalysen er foretaget af Epinion. Det er femte år, den bliver lavet.
* Politikerne har ligget i bunden af skalaen i alle fem år.
* De ligger på 2,12 point ud af fem.
* I målingen er det bankrådgiverne og lastbilchaufførernes troværdighed, der er dykket mest med et fald på over fire procent.
* Politibetjentenes troværdighed er steget med 1,3 procent. Det er den eneste gruppe, som har oplevet en stigning siden 2012.
* Sygeplejerskerne er ifølge meningsmålingen de mest troværdige med en score på 3,94 ud af fem. Det er dog et fald på 1,7 procent siden 2012.
* Journalisterne har en score på 2,47 - den samme som i sidste måling, hvilket sætter faggruppen tredjesidst på listen.
* Kvinder vurderer generelt faggruppernes troværdighed højere end mændene gør. Dette gælder dog ikke for faggrupperne sygeplejersker og hjemmehjælpere.
/ritzau/