Siden 2007 har danskere i alt doneret over én milliard kroner til den årlige Danmarks Indsamling, der hvert år har fokus på særlige indsatser for verdens fattigste rundt omkring i verden.
Pengene fra dette års indsamling skal gå til udsatte piger og kvinder rundt omkring i verden, som er udsat for mishandling, diskrimination og overgreb.
Tidligere er pengene blandt andet gået til kampen mod fattigdom og sult, børn på flugt, jordskælvsramte i Haiti og aids.
Her kan du se, hvor meget der er blevet indsamlet ved hver indsamling:
* 2018: 78,9 millioner kroner til børn uden hjem i verdens fattigste lande.
* 2017: 90 millioner kroner til at sætte ind mod sult blandt børn.
* 2016: 97,8 millioner kroner til kampen mod ekstrem fattigdom.
* 2015: 100 millioner kroner til kampen mod uretfærdighed.
* 2014: 87 millioner kroner til mødre og børn.
* 2013: 76 millioner kroner til livsvigtige projekter.
* 2012: 88,4 millioner kroner til at støtte børn på flugt.
* 2011: 87 millioner kroner til at støtte Afrikas unge.
* 2010: 130 millioner kroner til akut hjælp til jordskælvsramte i Haiti og kvinder i Afrika.
* 2009: 72 millioner kroner til de mest udsatte afrikanske familier.
* 2008: 68,8 millioner kroner til at forbedre børns liv i flere afrikanske lande.
* 2007: 55,2 millioner kroner til at stoppe aids-katastrofen i Afrika.
Kilder: Danmarks Indsamling og DR.
/ritzau/