Det britiske parlament skal lørdag stemme om en skilsmisseaftale, som EU og Storbritannien i denne uge har forhandlet en revideret version af.
Her er hovedtrækkene i aftalen, der fylder 537 sider:
* Med aftalen sikres sociale og andre rettigheder for britiske borgere i EU-lande og for EU-borgere i Storbritannien.
* En overgangsperiode gælder indtil udgangen af 2020. I denne periode gælder nuværende regler, og man søger at forhandle en handelsaftale.
* Parterne kan inden 1. juli 2020 beslutte at forlænge den én gang - dog ikke længere end to år.
* Storbritannien betaler en skilsmisseregning på 40 milliarder euro, der betales over nogle år. Den dækker forpligtelser, som briterne har efter udtrædelsen.
* Nordirland får to toldsystemer, og man laver en toldgrænse i Det Irske Hav. Landet er formelt med i det britiske toldområde, men også EU-told og EU-regulering gælder i landet.
* Løsningen med et dobbelt toldsystem har været en nødvendighed for at undgå en hård grænse, der vil udfordre den irske fredsaftale.
* Det betyder også, at der skal være kontrol af varer fra den øvrige del af Storbritannien til havne i Nordirland.
* Når en vare eller en del af en vare kommer fra tredjelande, skal det også vurderes, om den kan ende i EU's indre marked. Så skal der opkræves EU-told. En særlig komité nedsættes til at afgøre dette.
* Det nordirske parlament får mulighed for efter fire år at stemme om, hvorvidt Nordirland skal forblive under disse EU-regler.
* Parlamentet kan enten forlænge systemet med fire år eller med otte år afhængig af opbakningens størrelse.
* Hvis Nordirland stemmer for at slippe ud af det komplicerede toldarrangement, hvilket anses for helt usandsynligt på grund af det politiske landskab, skal parterne i løbet af to år finde en anden løsning på grænseproblematikken.
* I tillæg til udtrædelsesaftalen har parterne indgået en politisk aftale for det fremtidige forhold. Den opstiller ikke-bindende retningslinjer for dette.
* Briterne og EU går ifølge aftalen efter en handelsaftale uden toldsatser.
Kilder: EU-Kommissionen og BBC.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.