Brintbusserne kører ved hjælp af en teknologi, som kan lave energi ud af vand. Brændselscellerne kan nu blive økonomisk rentable.
*Brændselsceller bruger brint og helt almindelig luft til at producere strøm, som kan bruges til at dreje hjulene rundt på en bus. Cellens eneste biprodukt er vanddamp.
*Brinten fremstilles via elektrolyse, hvor man med elektricitet skiller brintmolekyler fra oxygen i vand. Gassen samles i trykflasker.
*Hvis strømmen til elektrolysen kommer fra vedvarende kilder er brændselscellen fuldstændig CO2-neutral.
*Idéen er, at man med produktionen af brint kan lagre den overskydende energi fra eksempelvis sol og vind, som ellers ikke kan gemmes, hvis den ikke bliver brugt, så snart den produceres.
*Med de 200 brintbusser kan Danmark opleve en CO2-reduktion på 14.000 ton årligt, svarende til godt 2050 danskeres gennemsnitlige CO2-aftryk.
Kilder: NEL Hydrogen Solutions og Greenmatch
/ritzau/