FAKTA: Borgerforslag kræver 50.000 underskrifter

Folketinget har åbnet mulighed for, at borgerne kan sætte konkrete forslag på dagsordenen.
- Formålet med uddannelse er, at man kan nå til ny erkendelse og blive klogere, og vi håber, at politikerne vil anerkende, at de også kan blive klogere, lyder det fra de danske studerende.
- Formålet med uddannelse er, at man kan nå til ny erkendelse og blive klogere, og vi håber, at politikerne vil anerkende, at de også kan blive klogere, lyder det fra de danske studerende. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Scanpix

19. december sidste år vedtog Folketinget en ny lov, der gør det muligt for borgere at få beslutningsforslag behandlet i Folketinget.

Over 53.000 har støttet at afskaffe begrænsning af dobbeltuddannelse, men det ventes Christiansborg at afvise fredag.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Her kan du læse mere om, hvordan man stiller et forslag:

* Borgerforslag kan stilles på hjemmesiden borgerforslag.dk. Man skal logge ind med NemID og personnummer.

* Mindst tre personer med stemmeret til Folketinget skal være medstillere af forslaget.

* Hvis et forslag inden for 180 dage får støtte fra 50.000 borgere med stemmeret til Folketinget, skal Folketingets partier tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget. Ifølge grundloven er det nemlig kun folketingsmedlemmer og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.

* Forventningen er, at det som hovedregel vil være de politiske ordførere fra de partier, der støtter ordningen om borgerforslag, der i fællesskab fremsætter forslaget.

* Herefter behandles beslutningsforslaget på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag.

* Der er en række regler for, hvad man kan stille forslag om. Forslag, der handler om ændringer af Grundloven eller forhold vedrørende Grønland og Færøerne, vil blive afvist.

* Folketingets administration vil også afvise forslag, der er helt usammenhængende og uforståelige, eller som har karakter af en vittighed eller indeholder reklame eller andre kommercielle budskaber.

Kilde: Borgerforslag.dk.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.