Ritzau
Opdateret kl. 18:18
Syge og fysisk handicappede kan nu søge kommunen om hjælp til at brevstemme derhjemme forud for valget til kommuner og regioner 21. november.
* Man skal søge sin kommune om hjælp til at brevstemme i eget hjem.
* Kommunen skal modtage din ansøgning senest 9. november klokken 18.
* Hvis din ansøgning imødekommes, giver kommunen besked om, hvornår afstemningen kan finde sted.
* På dagen dukker to stemmemodtagere op med stemmesedlen.
* Når du har sat dit kryds, tager stemmemodtagerne din brevstemme med tilbage til kommunen og sørger for, at den bliver lagt i stemmeboksen på valgdagen.
* Er man i stand til at bevæge sig hen til den kommunale borgerservice, har man siden 10. oktober kunnet brevstemme forud for valget.
* Der kan brevstemmes indtil fredag 17. november klokken 16.
* Det er muligt at brevstemme flere gange, hvis man ombestemmer sig inden slutdatoen. I så fald er det den sidst afgivne stemme, der tæller.
* Har man brevstemt, kan man ikke også stemme på valgdagen 21. november.
* Selv om det kaldes at brevstemme, er ikke er tale om, at man sender et brev. Man dukker derimod op på et stemmested og sætter sit kryds, præcis som man ville gøre på den officielle valgdag.
* Man kan brevstemme i en hvilken som helst kommune i landet. Man er altså ikke bundet af at skulle stemme i den kommune, man bor i.
* For at brevstemme skal man have gyldig legitimation med. Det kan eksempelvis være kørekort, pas eller sundhedskort.
Kilder: Ritzau, borger.dk samt Økonomi- og Indenrigsministeriet.
/ritzau/