Meget af kommunikationen med det offentlige foregår via digitale kanaler. Derfor er det ekstra vigtigt, at denne kommunikation er god og effektiv.
Rapporten "IT i praksis", som Dansk IT og Rambøll står bag, viser, at ikke alle danskere oplever en gnidningsfri kommunikation med det offentlige.
Derfor skal der i højere grad skabes sammenhæng mellem de forskellige offentlige myndigheder.
Det kan der for eksempel gøres ved at bruge en såkaldt brugerrejse til at finde ud af, hvilke behov borgerne har - og hvordan de digitale løsninger kan imødekomme dem.
Læs mere om det koncept her:
* En brugerrejse er en visuel fremstilling af en brugers oplevelse, når de bruger et produkt eller en service.
* Brugerrejsen bruges til at vurdere kvaliteten af eksisterende og nye produkter og services.
* Ved udviklingen af nye koncepter og systemer er brugerrejsen god, fordi man kan udvikle løsninger ud fra brugernes behov.
* Brugerrejsen kan også bruges til at beskrive brugerens nuværende praksis.
* Det kan altså være muligt at se, hvad der fungerer, og hvad der skal forbedres.
Kilder: IT-Universitetet og Rambøll.
/ritzau/